I denne artikel vil vi diskutere reframing inden for psykologien, et meget nyttigt mentalt værktøj, som du kan bruge til at få det bedre i vanskelige situationer.

Et af de meget vigtige begreber at forstå om livet er, at alt, hvad der sker i naturen, er absolut. Det er hverken godt eller dårligt, medmindre vi giver det mening, medmindre vi sætter en ramme omkring det.

Den samme situation kan være god for én person og dårlig for en anden, men frataget al mening og kogt ned til sig selv, er det bare en situation.

Tag for eksempel det at slå ihjel. Man kan argumentere for, at det i sig selv er dårligt at slå nogen ihjel, men jeg kan give dig mange eksempler på, at det kan betragtes som en god eller endda en "modig" handling. En soldat, der dræber fjender, mens han forsvarer sit land, en betjent, der skyder en forbryder ned, og så videre.

Den kriminelles familie vil helt sikkert se nedskydningen som dårlig, tragisk og sørgelig, men for betjenten var dette drab en god handling i samfundets tjeneste, og han mener måske endda, at han fortjener en medalje.

Den personlige referenceramme, vi sætter omkring livssituationer, bestemmer i høj grad vores fortolkninger af disse situationer og dermed vores følelsesmæssige tilstande.

Noget sker, vi observerer det, baseret på hvad vi ved, giver vi det mening, og så har vi det enten godt eller skidt med det. Hvor godt vi har det med det, afhænger helt af, om vi ser nogen fordel i det eller ej. Hvis vi ser en fordel, har vi det godt, og hvis vi ikke gør, eller hvis vi ser skade, har vi det skidt.

Begrebet reframing i psykologien

Nu, hvor vi ved, at det er rammen og ikke situationen, der normalt resulterer i vores følelser, kan vi så ændre vores ramme og derved forårsage en ændring i vores følelser? Absolut. Det er hele ideen bag reframing.

Målet med reframing er at se en tilsyneladende negativ situation på en sådan måde, at den bliver positiv. Det indebærer at ændre din opfattelse af en begivenhed, så du kan fokusere på den mulighed, den giver dig, i stedet for den vanskelighed, den fastholder dig i. Dette fører uundgåeligt til en ændring i dine følelser fra negative til positive.

Eksempler på reframing

Hvis du står over for hårde arbejdsforhold, kan du i stedet for at forbande dit job se det som en mulighed for at forbedre dine færdigheder og problemløsningsevner. Du kan også se det som en mulighed for at udvikle modstandsdygtighed.

Hvis du har fejlet i en test, kan du i stedet for at kalde dig selv en fiasko se det som en mulighed for at gøre det bedre næste gang.

Hvis du sidder fast i en forfærdelig trafikprop, kan du i stedet for at hidse dig op se det som en god mulighed for at lytte til en lydbog, som du har villet høre i et stykke tid.

Hvis du har mistet kontakten med dine gamle venner og har det dårligt med det, så er det måske livet, der skal gøre plads til, at nye mennesker kan komme ind i dit liv.

Hele fænomenet "positiv tænkning" er ikke andet end reframing. Du lærer dig selv at se tingene på en positiv måde, så du kan slippe af med uønskede følelser.

Men der er også en bagside ved positiv tænkning, som kan vise sig at være farlig, hvis den ikke holdes i skak...

Der er en hårfin grænse mellem reframing og selvbedrag

Reframing er godt, så længe det sker inden for fornuften. Men uden for fornuften kan det (og gør det ofte) føre til selvbedrag. Mange mennesker er desperate efter at tænke "positivt", og derfor skaber de en fantasiverden af positiv tænkning og flygter til den, når livet giver dem en hård tid. Men når virkeligheden rammer, rammer den hårdt.

Menneskesindet kan ikke acceptere en omformulering, der ikke er understøttet af fornuft, ret længe ad gangen. Før eller siden får det dig til at indse, at du har bedraget dig selv. På dette tidspunkt kan du enten blive deprimeret eller blive motiveret til at handle.

Hvad skete der med ræven?

Vi har alle hørt historien om ræven, der erklærede, at "druerne er sure". Ja, han omformulerede sin situation, og han genskabte sin psykologiske stabilitet. Men vi får aldrig at vide, hvad der derefter skete.

Så jeg vil fortælle dig resten af historien, og jeg håber, at den vil inspirere dig til at bruge NLP-reframing med omtanke.

Efter at have erklæret, at druerne var sure, gik ræven hjem og forsøgte at analysere rationelt, hvad der var sket med ham. Han spekulerede på, hvorfor han overhovedet forsøgte at nå druerne, hvis de alligevel var sure.

"Tanken om de sure druer kom først til mig, da jeg ikke kunne nå druerne", tænkte han. "Jeg købte en rationalisering for ikke at prøve hårdere, fordi jeg ikke ville se ud som et fjols, fordi jeg ikke kunne nå druerne. Jeg har bedraget mig selv."

Næste dag tog han en stige med, nåede druerne og nød dem - de var ikke sure!