Zeigarnik-effekten i psykologien
Indholdsfortegnelse
Zeigarnik-effekten siger, at vi har en tendens til at huske uafsluttede opgaver. Den er opkaldt efter psykologen Bluma Zeigarnik, som i slutningen af 1920'erne opdagede, at tjenere havde en tendens til at huske uafsluttede ordrer.
Hun observerede også, at så snart bestillingerne var serveret, så tjenerne ud til helt at glemme dem.
Den opgave, du ikke er færdig med, vil fortsætte med at generere påtrængende tanker i dit sind, indtil du er færdig med den opgave. Når du "får det overstået", vil Zeigarnik-effekten for den opgave forsvinde.
Når du begynder på noget og ikke gør det færdigt, oplever du en slags dissonans. Dit sind bliver ved med at minde dig om det ufærdige, indtil du håndterer det på en eller anden måde eller gør det færdigt og derved opnår en vis grad af stabilitet.
Se også: 9 Symptomer på BPD hos kvinderStress, multitasking og Zeigarnik-effekten
Stress er ofte resultatet af overstimulering, der belaster dit sind med for mange tanker, end det kan håndtere på samme tid. Når du multitasker, beskæftiger du dit sind med en række forskellige aktiviteter, og det øger belastningen på dit sinds processorkraft og forårsager stress.
Zeigarnik-effekten kan også føre til stress, for hvis du har for mange uafsluttede opgaver på din mentale to-do-liste, har du tendens til at blive overvældet af dem, og du har svært ved at koncentrere dig om den aktuelle opgave.
Den bedste måde at forebygge denne form for stress på er at gøre din "mentale" to-do-liste "fysisk" ved at skrive den ned på papir eller på din telefon eller en anden enhed.
Det frigør din kognitive båndbredde fra de påtrængende tanker, som Zeigarnik-effekten fremkalder, så du kan bruge mere mental kraft på den aktuelle opgave.
Når du skriver noget ned på din to-do-liste, bliver dit sind overbevist om, at opgaven vil blive udført før eller siden, og så føler det ikke længere behov for at bombardere dig med påtrængende tanker om den opgave.
Forventning om belønning styrer dine handlinger
Det eneste, Zeigarnik-effekten kan gøre, er at blive ved med at minde dig om dine uafsluttede opgaver. Men den kan ikke rigtig tvinge dig til at afslutte dem. At tænke på at udføre en opgave og faktisk smøge ærmerne op for at gøre det er to forskellige ting, selvom førstnævnte altid går forud for sidstnævnte. Der er en anden faktor involveret - forventning om belønning.
Antag, at du har to uafsluttede opgaver i tankerne - at læse en bog og se en film. Nu vil Zeigarnik-effekten minde dig om begge disse opgaver fra tid til anden. Men hvilken opgave, du rent faktisk afslutter, afhænger af, hvilken opgave du anser for at være mere givende.
For de fleste af os er det meget mere givende og behageligt at se en film end at læse en bog. Så vi er tilbøjelige til at udskyde det sidste.
Sådan slipper du af med øreorm
Et meget almindeligt eksempel på Zeigarnik-effekten i aktion er fænomenet øreorme - sange, der sætter sig fast i dit hoved. Du lytter til en sang, danner dens ufuldstændige hukommelse og finder så dig selv i at spille den del, du husker, igen og igen i dit hoved.
Det sidste, han ønsker, er, at Beethovens 9. symfoni sætter sig fast i hans hoved. Hvis du ikke forstår, hvad jeg taler om, foreslår jeg, at du ser A Clockwork Orange.Det sker, fordi din hukommelse af sangen stadig er ufuldstændig. Du husker kun dele af den eller forstår ikke helt dens tekst eller melodi. Så sindet bliver ved med at spille sangen igen og igen i håb om at færdiggøre den med hvert nyt forsøg. Men det kan ikke ske, da din hukommelse af sangen er ufuldstændig.
Når dit sind bliver ved med at spille sangen igen og igen, er det faktisk Zeigarnik-effekten, der beder dig om at høre sangen igen, så dit sind kan blive bragt ud af sit delirium.
Hvis du hører sangen igen et antal gange fra start til slut, vil den være veletableret i din hukommelse på en sammenhængende måde. Så vil du være sluppet af med din øreorm.
Se også: Psykologien i ikke at svare på sms'er