Vi opfatter ikke altid tiden, som den flyder. Med andre ord kan der være uoverensstemmelse mellem psykologisk tid og den faktiske tid, som et ur viser. Det er først og fremmest vores mentale tilstande, der påvirker eller forvrænger vores opfattelse af tid.

Vores sind har en fantastisk evne til at holde styr på tiden, på trods af at vi ikke har noget sanseorgan, der specifikt er dedikeret til måling af tid.

Det har fået mange eksperter til at tro, at der må være en slags indre ur i vores hjerne, som tikker konstant, ligesom ethvert andet menneskeskabt ur.

Vores tidsfornemmelse er formbar

Man skulle tro, at vores indre ur fungerer ligesom et normalt, menneskeskabt ur, men det er interessant nok ikke tilfældet. Det ur, du har i din stue, måler absolut tid. Det er ligeglad med, hvordan du har det, eller hvilke livssituationer du gennemgår.

Men vores indre ur fungerer lidt anderledes. Det ser ud til at gå hurtigere eller langsommere afhængigt af vores livserfaringer. Følelser er de stærkeste påvirkere af vores tidsfornemmelse.

Tag for eksempel glæde. Det er en almindelig og universel oplevelse, at tiden synes at flyve af sted, når vi har det godt. Men hvorfor sker det?

For at forstå dette fænomen skal du overveje, hvordan du opfatter tiden, når du føler dig trist, deprimeret eller keder dig. Der er ingen tvivl om, at tiden synes at gå langsomt i sådanne situationer. Du venter i smerte på, at disse lange og hårde tider skal slutte.

Sagen er, at når man er ked af det eller keder sig, så er man meget mere bevidst Tværtimod synes tiden at flyve af sted, når du er glad, fordi din bevidsthed om tidens gang er betydeligt reduceret.

Kedelige forelæsninger og psykologisk tid

For at give dig et eksempel: Lad os sige, at det er mandag morgen, og du skal til en virkelig, virkelig kedelig forelæsning på universitetet. Du overvejer at pjække og se en fodboldkamp i stedet.

Du ved af erfaring, at hvis du deltager i undervisningen, vil du kede dig ihjel, og tiden vil gå som en snegl, men hvis du ser en fodboldkamp, vil tiden flyve, og du vil have det sjovt.

Lad os betragte det første scenarie, hvor du mod din vilje beslutter dig for at deltage i undervisningen. Du er ikke opmærksom på, hvad forelæseren plaprer løs, og tiden synes at trække ud. Din bevidsthed er ikke engageret med foredraget, fordi dit sind ser det som kedeligt og ubrugeligt.

Dit sind tillader dig simpelthen ikke at bearbejde forelæsningen, fordi det er spild af mentale ressourcer. Til tider lukker dit sind dig helt af ved at få dig til at falde i søvn. Du forsøger desperat at holde dig vågen, så du ikke gør forelæseren sur.

Hvis din bevidsthed ikke er fokuseret på forelæsningen, hvad er den så fokuseret på?

Tidens gang.

Du er nu smerteligt bevidst om tidens gang. Den synes at gå så langsomt, som om den bevidst sænker farten for at lade dig bøde for de synder, du ikke vidste, du havde begået.

Lad os sige, at forelæsningen starter kl. 10.00 og er slut kl. 12.00. Du tjekker først tiden kl. 10.20, når den første bølge af kedsomhed rammer dig. Så tjekker du den igen kl. 10.30 og 10.50. Så igen kl. 11.15, 11.30, 11.40, 11.45, 11.50 og 11.55.

Stik imod al fornuft undrer du dig over, hvorfor forelæsningen tager så lang tid. Du glemmer, at tiden bevæger sig med en konstant hastighed. Forelæsningen tager kun så lang tid, fordi din tidsfornemmelse er påvirket af kedsomhed. Du tjekker dit ur igen og igen, og det virker, som om tiden bevæger sig langsomt og ikke så hurtigt, som den 'burde' bevæge sig.

Lad os nu overveje det andet scenarie - hvor du beslutter dig for at tage til en fodboldkamp i stedet.

Lad os sige, at spillet også starter kl. 10.00 og er slut kl. 12.00. Kl. 9.55 tjekker du dit ur og venter spændt på, at spillet starter. Når det gør det, fordyber du dig helt i det spil, du elsker så meget. Du tjekker ikke dit ur, før spillet er slut. Du mister tidsfornemmelsen, både bogstaveligt og metaforisk.

Da kampen er slut, og du stiger på metroen for at tage hjem, kigger du på dit ur, og det viser 12:05. Sidst du tjekkede, var klokken 9:55. "Tiden flyver virkelig af sted, når man har det sjovt!" udbryder du.

Vores sind sammenligner ny information med tidligere relateret information. Selvom det for dig virkede, som om tiden tog et kæmpe, hurtigt spring fra kl. 9.55 til 12.05, gjorde den det ikke. Men fordi din opmærksomhed var rettet væk fra tidens gang (du tjekkede ikke ofte tiden under spillet), virkede det, som om tiden fløj af sted.

Det er netop derfor, der spilles behagelig musik på ventesteder som lufthavne, togstationer og kontorreceptioner. Det distraherer din opmærksomhed væk fra tidens gang, så det bliver lettere at vente i lange perioder. De kan også sætte en stor tv-skærm op eller give dig blade at læse for at opnå det samme mål.

Frygt og psykologisk tid

Frygt er en stærk følelse, og den har stor indflydelse på vores tidsfornemmelse, men af andre årsager end dem, vi har diskuteret indtil nu. Undersøgelser har vist, at tiden ser ud til at gå langsommere, når en person springer i faldskærm, bungee jumper eller uventet fornemmer tilstedeværelsen af et potentielt rovdyr eller en mage.

Deraf udtrykket "tiden stod stille". Dette udtryk bruges aldrig i forbindelse med tristhed eller kedsomhed. Tiden synes at stå stille i forbindelse med frygtsomme eller ængstelige situationer, fordi disse situationer ofte spiller en vigtig rolle for vores overlevelse og reproduktive succes.

Tidens stilstand gør det muligt for os at opfatte situationen mere skarpt og præcist, så vi kan træffe den rigtige beslutning (som regel kamp eller flugt), der kan have en enorm indflydelse på vores overlevelse. Det bremser tingene for vores opfattelse, så vi får rigelig tid til at træffe de mest kritiske beslutninger i vores liv.

Det er derfor, frygt ofte kaldes en "øget bevidsthedsfølelse", og de mest kritiske scener i film og tv-serier nogle gange vises i slowmotion for at efterligne vores virkelige opfattelse af sådanne situationer.

Hvorfor dagene synes at gå hurtigt, når vi bliver ældre

Da vi var børn, virkede et år så langt. I dag glider uger, måneder og år gennem vores hænder som sandkorn. Hvorfor sker det?

Interessant nok er der en matematisk forklaring på dette. Da du var 11 år, var en dag cirka 1/4000 af dit liv. Når du er 55 år, er en dag cirka 1/20.000 af dit liv. Da 1/4000 er et større tal end 1/20.000, opfattes den tid, der er gået i det første tilfælde, som værende større.

Hvis du hader matematik, så fortvivl ikke, der er en bedre forklaring:

Da vi var børn, var alt nyt og friskt. Vi dannede hele tiden nye neurale forbindelser, lærte at leve og tilpasse os verden. Men efterhånden som vi blev ældre, begyndte flere og flere ting at blive en del af vores rutine.

Lad os sige, at du i barndommen oplever hændelserne A, B, C og D, og i voksenlivet oplever du hændelserne A, B, C, D og E.

Da din hjerne allerede har dannet og kortlagt forbindelser om A, B, C og D, bliver disse begivenheder mere eller mindre usynlige for dig. Kun begivenhed E stimulerer din hjerne til at danne nye forbindelser, og du føler, at du virkelig har brugt tid på at gøre noget.

Så jo mere du bryder ud af rutinen, jo mindre hurtigt vil dagene synes at gå. Det er derfor, man siger, at folk, der bliver ved med at lære, forbliver evigt unge, selvfølgelig ikke i fysisk forstand, men helt sikkert i mental forstand.