"Jeg hader at tale med folk": 6 årsager

 "Jeg hader at tale med folk": 6 årsager

Thomas Sullivan

Had motiverer os til at undgå smerte. Når vi oplever had, distancerer vi os fra det, der forårsager os smerte.

Så hvis du hader at tale med mennesker, så er "at tale med mennesker" en kilde til smerte for dig.

Bemærk, at "jeg hader at tale med mennesker" ikke nødvendigvis er det samme som "jeg hader mennesker". Du har det måske fint med at sende dem en sms, men ikke med at tale med dem i telefonen eller på tomandshånd.

Samtidig kan det også være, at du hader at tale med nogen, fordi du hader dem som person.

Uanset hvad årsagen er, når du undgår at tale med folk, er der altid noget smerte eller ubehag, som du prøver at undgå.

Lad os se på nogle specifikke grunde til, at du hader at tale med folk. Nogle af disse overlapper selvfølgelig hinanden. Målet med at adskille dem kraftigt er at hjælpe dig med at finde frem til den eller de grunde, der gælder for din specifikke situation.

1. Undgå smerte

Det er grunden til alle de andre grunde til, at du hader at tale med folk. Hvis du hader at tale med folk, prøver du måske at undgå smerten ved at..:

  • At blive bedømt
  • At blive misforstået
  • At blive afvist
  • At føle sig forlegen
  • At blive latterliggjort
  • Argumenter
  • Drama
  • Dårlige kommunikationsevner

De fleste af disse er 'dårlig' adfærd fra andres side, som motiverer dig til at undgå at tale med dem. Du forsøger at undgå ekstern kilder til smerte.

Hvis du let bliver flov, når du begår en fejl, er din kilde til smerte intern Det samme gælder dårlige kommunikationsevner. Det kan være dig, der mangler dem, eller den, du hader at tale med, eller jer begge.

2. Social angst

Angst er frygt for den nærmeste fremtid. Socialt ængstelige mennesker vil gerne i kontakt med andre, men er bange for at dumme sig. Deres kilde til smerte er intern - deres ængstelige tanker før en social begivenhed.

De hader at tale med folk, fordi de ikke kan lide at beskæftige sig med deres ængstelige tanker og følelser, hvilket kan være meget ubehageligt.

3. Introversion

Mange, der hader at tale med folk, er introverte.

Introverte er mennesker med et rigt indre liv, som bliver stimuleret indefra. De har ikke brug for en masse ydre stimulation. De bliver let overvældet af konstant ydre stimulation, som f.eks. at tale med folk i timevis.

Se også: Gensidig altruisme i psykologien

De er dybe tænkere, der bruger det meste af deres tid i deres hoveder. De lader op ved at tilbringe tid alene.

Normalt hader introverte ikke mennesker. De hader bare at tale med mennesker. At tale med mennesker tvinger dem ud af deres hoveder, og at være ude af deres hoveder er ikke velkendt territorium.

De har det måske fint med at sms'e, fordi sms'en giver dem mulighed for at hoppe tilbage i hovedet og tænke dybt midt i en samtale.

Da de kan lide at tænke og tale om dybe emner, er smalltalk et mareridt for dem. De kæmper med at udveksle høflighedsfraser med folk. De har en tendens til at være økonomiske med deres ord og gå lige til sagen.

4. Depression

Depression opstår, når du står over for et alvorligt livsproblem. Problemet er så stort, at dit sind flytter al din energi fra andre livsområder og omdirigerer den til problemet.

Det er derfor, folk, der bliver deprimerede, trækker sig ind i sig selv og går ind i en reflekterende tilstand. At gruble over et problem gør dig mere tilbøjelig til at løse det. Næsten al din energi bliver brugt på grublen.

Du har ikke meget social energi tilbage, så du hader at tale med nogen - heller ikke familie og venner.

5. Undvigende tilknytning

Du kan have en undvigende tilknytningsstil, hvis du hader at tale med folk. Vores tilknytningsstile dannes i den tidlige barndom og udspiller sig i vores tætteste relationer.

Personer med en undvigende tilknytningsstil trækker sig væk fra relationer, når tingene bliver for tætte til, at de føler sig trygge. En stor del af det at "trække sig væk" er ikke at tale.

6. Ressourcestyring

Du er måske ikke deprimeret, socialt ængstelig, undvigende eller indadvendt. Dine interaktioner med folk er måske glatte og behagelige. De har måske ikke givet dig nogen grund (dårlig opførsel) til ikke at tale med dem.

Alligevel hader du at tale med dem.

I dette tilfælde kan årsagen være, at du ønsker at forvalte din tid og dine energiressourcer effektivt.

Hvis de mennesker, du ikke taler med, ikke tilfører værdi til dit liv, er det fornuftigt ikke at tale med dem. Hvis du taler med dem, vil du hade, at du spildte så meget tid og energi på dem. De dræner dig for energi.

Selvfølgelig gør de det ikke med vilje. Det er ikke deres skyld. Det er bare sådan, man har det efter at have interageret med dem.

Dette er almindeligt i sociale interaktioner, der er påtvunget dig, som at skulle tale med slægtninge eller kolleger, du ikke har lyst til at tale med.

Skyldfølelsen over ikke at være i kontakt med andre

Vi er en social art, og ønsket om at forbinde os med andre ligger helt grundlæggende i vores natur.

Moderne tider har skabt en unik situation, som vores hjerner finder udfordrende.

På den ene side har vores sociale omgangskreds udvidet sig. Hver dag kommer vi i kontakt med flere mennesker end nogensinde før.

Med "komme i kontakt" mener jeg ikke kun folk, du ser og taler med i den virkelige verden. Jeg mener også de mennesker, du sms'er med, hvis e-mails du læser, og hvis opslag du "synes godt om" og kommenterer på.

Samtidig hævder mange eksperter, at vi er mere ensomme end før.

Hvad er det, der sker her?

Vores forfædre levede i små, tæt sammenknyttede stammer, ligesom mange stammesamfund lever i dag. Landsbylivet kommer tæt på, men bylivet er en smule fjernt fra den sociale kontekst, vores sind udviklede sig i.

Vi har et dybtliggende behov for at forbinde os med medlemmerne af vores stamme.

Uanset hvor godt dit online langdistanceforhold er, og hvor mange fantastiske mennesker du interagerer med i onlinefællesskaber, vil du stadig føle trang til at komme i kontakt med mennesker i 3D.

Du vil føle trang til at komme i kontakt med din nabo, butiksindehaveren på din gade og de mennesker, du ser i fitnesscentret.

For din underbevidsthed er de medlemmer af din stamme, fordi du ser dem i 3D, og de er tæt på dig rent fysisk.

Din underbevidsthed forstår ikke onlineverdenen. Den kan ikke få den samme tilfredsstillelse ud af at sende en sms som af at tale med nogen og skabe kontakt ansigt til ansigt.

Se også: Afbrydelsens psykologi forklaret

Mennesker = investeringer

Tænk på din sociale energi som vand og menneskene i dit liv som spande. Du har begrænset med vand.

Når du fylder en spand helt op, bliver du mæt.

Når du giver nok social energi til de mennesker, der betyder noget for dig, føler du dig tilfreds.

Hvis du har for mange spande, vil du fylde dem delvist og ende med at være utilfreds.

Nogle spande er kære for dig, og du ønsker at holde dem helt fyldte. Nogle spande kan du kun fylde delvist. Andre spande er du nødt til at sparke væk. Det giver ingen mening at holde tomme spande. De vil trække på din opmærksomhed og tigge om at blive fyldt, men du har ikke råd til at fylde dem.

Husk denne spand-analogi, når du skal håndtere skyldfølelsen over ikke at være i kontakt med dem, du bevidst ikke ønsker at være i kontakt med, men ubevidst bliver tilskyndet til at være i kontakt med.

Sæt en stopper for dine underbevidste ønsker ved at minde dig selv om, at du har begrænset vand.

Gør dig klart, hvem du er, og hvem du gerne vil være. Lad det overskygge dine uhensigtsmæssige underbevidste ønsker. Gør dig klart, hvor dine grænser går. Alle personer i dit liv er en investering. Hvis de ikke giver et ordentligt afkast, skal du reducere investeringen drastisk eller skære den helt ud.

Thomas Sullivan

Jeremy Cruz er en erfaren psykolog og forfatter dedikeret til at optrevle kompleksiteten i det menneskelige sind. Med en passion for at forstå forviklingerne af menneskelig adfærd, har Jeremy været aktivt involveret i forskning og praksis i over et årti. Han har en ph.d. i psykologi fra en anerkendt institution, hvor han specialiserede sig i kognitiv psykologi og neuropsykologi.Jeremy har gennem sin omfattende forskning udviklet en dyb indsigt i forskellige psykologiske fænomener, herunder hukommelse, perception og beslutningsprocesser. Hans ekspertise strækker sig også til feltet psykopatologi med fokus på diagnosticering og behandling af psykiske lidelser.Jeremys passion for at dele viden fik ham til at etablere sin blog, Understanding the Human Mind. Ved at kurere en bred vifte af psykologiske ressourcer sigter han mod at give læserne værdifuld indsigt i kompleksiteten og nuancerne af menneskelig adfærd. Fra tankevækkende artikler til praktiske tips tilbyder Jeremy en omfattende platform for alle, der søger at forbedre deres forståelse af det menneskelige sind.Ud over sin blog dedikerer Jeremy også sin tid til at undervise i psykologi på et fremtrædende universitet, hvor han nærer sindet hos håbefulde psykologer og forskere. Hans engagerende undervisningsstil og autentiske lyst til at inspirere andre gør ham til en højt respekteret og efterspurgt professor på området.Jeremys bidrag til psykologiens verden strækker sig ud over den akademiske verden. Han har publiceret adskillige forskningsartikler i anerkendte tidsskrifter, præsenteret sine resultater på internationale konferencer og bidraget til udviklingen af ​​disciplinen. Med sin stærke dedikation til at fremme vores forståelse af det menneskelige sind, fortsætter Jeremy Cruz med at inspirere og uddanne læsere, håbefulde psykologer og medforskere på deres rejse mod at optrevle sindets kompleksitet.