Kropssprog: At klø sig i hovedet betyder

 Kropssprog: At klø sig i hovedet betyder

Thomas Sullivan

Denne artikel vil diskutere betydningen af hovedrelaterede kropssproglige bevægelser som at klø sig i hovedet, klø eller gnide sig i panden og knytte hænderne bag hovedet. Lad os starte med at klø os i hovedet eller håret.

Når vi klør os i hovedet med en eller flere fingre hvor som helst på toppen, bagsiden eller siden af hovedet, det signalerer den følelsesmæssige tilstand af forvirring Hvis du ser en elev, der forsøger at løse et svært problem, vil du sandsynligvis se denne gestus.

Der er ikke noget bedre sted at observere denne gestus end i en eksamenssal, hvor de studerende ofte bliver forvirrede, når de modtager spørgsmålene.

Når du som underviser forsøger at forklare et koncept for dine elever, og de klør sig i hovedet, bør du prøve at forklare konceptet på en anden måde.

Nogle gange kan en elev i stedet for at bruge fingrene bruge en genstand som en pen, blyant eller lineal til at klø sig i hovedet. Det budskab, der formidles, er det samme i alle de forskellige tilfælde - forvirring.

Kradser eller gnider sig i panden

At klø eller slå eller gnide sig i panden er som regel et tegn på glemsomhed. Vi klør eller slår os ofte i panden, når vi prøver at huske noget.

Se også: Hvorfor det er vigtigt at afkode kropssprog

Men denne gestus udføres også, når nogen gennemgår en eller anden form for mentalt ubehag der opstår, når man engagerer sig i en vanskelig mental aktivitet som f.eks. at tænke hårdt.

Lad os se det i øjnene: At tænke er svært for de fleste af os. Det var Bertrand Russel, der sagde: "De fleste mennesker vil hellere dø end at tænke. Det gør de faktisk."

Enhver aktivitet, der kræver mental anstrengelse, kan tvinge en person til at klø sig i panden, og ikke kun når de prøver at huske noget, hvilket også kan være svært.

Hvis du f.eks. stiller nogen et svært spørgsmål, klør de sig måske enten i håret (forvirring) eller på panden. Hvis de kender svaret og prøver at huske det, klør de sig måske på panden. Hvis de er nødt til at tænke hårdt (mentalt ubehag) for at finde ud af løsningen, klør de sig måske også på panden.

Bemærk, at det at tænke meget over et problem ikke nødvendigvis betyder, at man er forvirret. Husk også på konteksten i situationen. Nogle gange klør vi os kun i hovedet, fordi det klør.

Psykisk ubehag kan også opstå, når folk irriterer eller irriterer dig. Når du har fået nok, klør du dig i panden eller værre endnu, angriber fysisk kilden til din irritation og frustration.

Jeg er sikker på, at du har set, i hvert fald på film, at når nogen er totalt sure under en samtale, så klør de sig lidt i panden, før de slår eller smækker den irriterende person en lussing.

Så hvis du taler med nogen, og de ofte klør sig i panden uden at sige noget, er der en god chance for, at du generer dem.

Hænderne bag hovedet

Denne gestus udføres næsten altid i siddende stilling og har to variationer. Den ene med albuerne spredt ud og den anden med albuerne pegende fremad i ca. 90 grader i forhold til kroppens plan.

Når en person knuger hånden bag hovedet med albuerne spredt ud, føler vedkommende sig selvsikker, dominerende og overlegen. Denne gestus kommunikerer budskabet: "Jeg er selvsikker. Jeg ved det hele. Jeg har alle svarene. Jeg bestemmer her. Jeg er chefen."

Når nogen afslutter en vanskelig opgave, f.eks. på en computer, kan de gøre denne gestus, mens de sidder ned. De kan også læne sig lidt bagover for at signalere deres tilfredshed med et veludført arbejde. En overordnet kan gøre denne gestus, når en underordnet spørger om råd.

Når du komplimenterer nogen for deres gode arbejde, vil de måske straks indtage denne kropssprogsposition. Du kan være sikker på, at din kompliment fik dem til at føle sig godt tilpas med sig selv.

Selvom denne gestus signalerer selvtillid, anbefales den ikke til jobsamtaler, fordi den kan true interviewerens overlegne position. At true intervieweren er det sidste, enhver jobaspirant ønsker at gøre.

"Det er utroligt chokerende"

Når vi knuger hænderne bag hovedet med albuerne pegende fremad, signalerer det vantro og ubehagelig overraskelse. En overraskelse så stor, at vi er tilbøjelige til vantro og fornægtelse.

Det kommunikerer budskabet: "Det er utroligt, det kan ikke være sandt, jeg er chokerende skuffet."

Det ledsages ofte af, at overkroppen sænkes eller flyttes væk, og øjnene lukkes, fordi vi ubevidst blokerer for det chok eller den overraskelse, som er for meget for os at håndtere. Nogle gange er hænderne knyttet oven på hovedet i stedet for bag på hovedet.

Lad os se på denne gestus fra et evolutionært synspunkt. Forestil dig, at du er en jæger, der holder blikket fast på byttet, mens du går langsomt i højt græs. Du venter på det rigtige tidspunkt til at angribe, det rigtige tidspunkt til at kaste dit spyd.

Pludselig springer en leopard fra et træ i nærheden på dig. Forestil dig det, og prøv at visualisere, hvad din umiddelbare reaktion ville være. Ja, du ville læne dig væk fra leoparden og knuge hænderne bag hovedet.

Denne gestus beskytter det sarte baghoved, og albuerne forhindrer enhver skade, der kan opstå på ansigtet forfra. Skader som f.eks. en leopard, der sætter sine kløer i dit ansigt.

I dag er det mindre sandsynligt, at vi mennesker støder på sådanne situationer, men i vores forfædres tid var det ret almindeligt. Så denne reaktion er indgroet i vores psyke, og vi bruger den, når vi står over for en situation, der chokerer os følelsesmæssigt, selv om den ikke udgør nogen reel fysisk fare.

I moderne tid gør man denne gestus, når man hører chokerende nyheder, som f.eks. at en, man holder af, er død. Når en person, der er kommet til skade i en ulykke, bliver kørt på hospitalets skadestue, ser man måske deres slægtninge eller venner gøre denne gestus i venteområdet.

Se også: Hvorfor bliver folk skræmt af mig? 19 grunde

Når en fodboldspiller misser et mål, gør han denne gestus for at udtrykke sit chok og sin vantro: "Det er umuligt. Hvordan kunne jeg misse? Jeg var så tæt på."

Se denne opsamlingsvideo af missede mål, og du vil bemærke denne gestus flere gange, inklusive en dramatisk gestus fra træneren.

Det interessante er, at du endda kan se fans gøre denne gestus, hvis deres hold misser en afgørende mulighed eller lider et stort nederlag. Det betyder ikke noget, om de er på tribunen eller ser kampen på tv hjemme i stuen.

Når du ser spændingsfilm, tv-serier eller dokumentarer, og du støder på en scene, der chokerer dig, kan du komme til at gøre denne gestus.

Thomas Sullivan

Jeremy Cruz er en erfaren psykolog og forfatter dedikeret til at optrevle kompleksiteten i det menneskelige sind. Med en passion for at forstå forviklingerne af menneskelig adfærd, har Jeremy været aktivt involveret i forskning og praksis i over et årti. Han har en ph.d. i psykologi fra en anerkendt institution, hvor han specialiserede sig i kognitiv psykologi og neuropsykologi.Jeremy har gennem sin omfattende forskning udviklet en dyb indsigt i forskellige psykologiske fænomener, herunder hukommelse, perception og beslutningsprocesser. Hans ekspertise strækker sig også til feltet psykopatologi med fokus på diagnosticering og behandling af psykiske lidelser.Jeremys passion for at dele viden fik ham til at etablere sin blog, Understanding the Human Mind. Ved at kurere en bred vifte af psykologiske ressourcer sigter han mod at give læserne værdifuld indsigt i kompleksiteten og nuancerne af menneskelig adfærd. Fra tankevækkende artikler til praktiske tips tilbyder Jeremy en omfattende platform for alle, der søger at forbedre deres forståelse af det menneskelige sind.Ud over sin blog dedikerer Jeremy også sin tid til at undervise i psykologi på et fremtrædende universitet, hvor han nærer sindet hos håbefulde psykologer og forskere. Hans engagerende undervisningsstil og autentiske lyst til at inspirere andre gør ham til en højt respekteret og efterspurgt professor på området.Jeremys bidrag til psykologiens verden strækker sig ud over den akademiske verden. Han har publiceret adskillige forskningsartikler i anerkendte tidsskrifter, præsenteret sine resultater på internationale konferencer og bidraget til udviklingen af ​​disciplinen. Med sin stærke dedikation til at fremme vores forståelse af det menneskelige sind, fortsætter Jeremy Cruz med at inspirere og uddanne læsere, håbefulde psykologer og medforskere på deres rejse mod at optrevle sindets kompleksitet.