En polygraf eller en løgnedetektortest er et apparat, der angiveligt afslører løgne. 'Poly' betyder 'mange', og 'graf' betyder 'at skrive eller registrere'. Apparatet har mange sensorer, der registrerer en persons fysiologiske reaktioner, som f.eks:

• Hjertefrekvens
• Blodtryk
• Respirationshastighed
• Hudens ledningsevne (sved)

En markant stigning i ovenstående målinger indikerer, at det sympatiske nervesystem er ophidset, en mere teknisk betegnelse for Stressrespons .

Idéen bag løgnedetektorer er, at folk sandsynligvis er stressede, når de lyver. Stressen registreres på løgnedetektoren, og bedraget opdages.

Deri ligger problemet med løgnedetektorer. De formodes at virke baseret på to fejlagtige antagelser:

1. Stress er altid forårsaget af løgn
2. Løgnere er altid stressede, når de lyver

I statistik kaldes disse for målefejl. Der er to typer:

1. Falsk positiv (observerer en effekt, hvor der ikke er nogen)
2. Falsk negativ (ikke at observere en effekt, hvor der er en)

Anvendt på løgnedetektortests betyder det, at en person, der ikke lyver, kan dumpe testen (falsk positiv), og en skyldig, løgnagtig person kan bestå testen (falsk negativ).

Polygrafer er stressdetektorer, ikke løgnedetektorer. Springet fra "at være stresset" til "at lyve" er enormt og uberettiget. Derfor er polygraftests ikke nøjagtige. Nogle gange vil de opdage en løgn, og andre gange vil de ikke.

Sandheder og løgne kan have livsforandrende konsekvenser for mennesker. Det er for alvorligt til at blive overladt til en 50-50 chance, som løgnedetektorer gør.

Hvorfor uskyldige dumper i løgnedetektortesten

Der er flere grunde til, at man dumper en løgnedetektor, selvom man fortæller sandheden. De drejer sig alle om, at løgnedetektorer er stressdetektorer, ikke løgnedetektorer. Tænk på de grunde, der kan stresse en person under en løgnedetektortest. Det er de faktorer, der sandsynligvis vil give falske positive resultater.

Her er nogle af dem:

1. Angst og nervøsitet

Du bliver tvunget til at sidde i en stol af en autoritetsfigur, med ledninger og slanger forbundet til din krop. Din skæbne er ved at blive afgjort af en fjollet maskine, som sandsynligvis er udtænkt af en mislykket videnskabsmand, der var desperat efter at få indflydelse på verden.

Hvordan kan man undgå at blive ængstelig i sådan en situation?

Løgnedetektion ved hjælp af polygrafer er en stressende procedure i sig selv.

Den stress, som en uskyldig person oplever, kan skyldes selve proceduren og ikke, at vedkommende lyver.

Der er et tilfælde med en uskyldig fyr, som først dumpede og bestod testen anden gang. Han gav de samme svar begge gange.

Han dumpede sandsynligvis første gang på grund af den angst, der var forårsaget af den nye situation. Da han forsøgte testen anden gang, var hans krop mere afslappet. Der var mere fortrolighed.

En anden stor grund til nervøsitet kan være frygten for at dumpe testen. Mange mennesker ved, at løgnedetektorer kan være unøjagtige. Der er usikkerhed forbundet med maskinen.

Det er ikke som et termometer, der giver dig præcise temperaturmålinger. Det er en mystisk kasse fra helvede, der kan beskylde dig for at lyve ud af det blå.

2. Chok og tristhed

At blive anklaget for en forbrydelse, man ikke har begået, kan give enhver et chok. Det bliver værre, når man bliver anklaget af en, man holder af, en, man stolede på. Den stress, som en polygraf afslører, kan stamme fra sorgen og chokket over at blive anklaget for en afskyelig forbrydelse.

3. Forlegenhed og skam

At blive anklaget for en afskyelig forbrydelse er pinligt og skamfuldt. Disse følelser kan også udløse en stressreaktion.

Nogle mennesker kan føle forlegenhed eller skyld ved blot at nævne forbrydelser, selv om de ikke har begået dem. Ligesom du føler dig stresset, når du ser negative nyheder.

4. Prøver hårdt på ikke at fejle

Du tænker måske på måder at bestå testen på, hvis du er uskyldig. Du har måske lavet noget research om emnet.

Problemet er, at hvis man prøver for hårdt, skaber det stress.

Så hvis du prøver for hårdt at slappe af i kroppen eller tænke positive ting under testen, kan det have den modsatte effekt.

5. Over-tænkning og over-analyse

Vi lægger måske ikke mærke til det i hverdagen, men mental stress afspejler sig i kroppen.

Hvis du overtænker og overanalyserer de spørgsmål, du bliver stillet, kan det blive registreret på en løgnedetektor. Selv det ikke at forstå et spørgsmål kan fremkalde mental stress.

Selv noget så trivielt som, at eksaminatoren har en accent, der er svær at forstå, kan stresse dig.

6. Fysisk ubehag

Ligesom mentalt ubehag fører fysisk ubehag også til en stressreaktion i kroppen. Måske er stolen, du sidder i, ubehagelig. Ledningerne og slangerne, der er forbundet med din krop, irriterer dig måske.

7. Erindringer og associationer

Indtil videre har vi talt om de ydre udløsere af stress. Der er også indre udløsere.

Måske minder omtalen af en forbrydelse dig om en lignende forbrydelse, du har været vidne til eller set i en film. Måske udløser et spørgsmål minder om ubehagelige begivenheder i fortiden.

Måske ligner den person, der stiller dig spørgsmål, en lærer, der straffede dig i skolen. Mulighederne er uendelige.

8. Vrede og raseri

Hvis du er uskyldig, kan nogle anklagende spørgsmål udløse vrede eller raseri i dig.

Falske negativer

Skyldige mennesker kan bestå en løgnedetektortest, simpelthen fordi de er mere afslappede. På samme måde kan psykopater, sociopater og patologiske løgnere lyve uden at føle et strejf af stress.

Du kan slå en løgnedetektor ved at træne dig selv psykologisk eller ved at bruge stoffer.