I psykologi kommer man til at læse om et væld af terapier. Det er forbløffende, hvordan forskellige teoretikere har set forskelligt på den menneskelige natur og er kommet frem til forskellige, ofte noget modstridende, teoretiske tilgange.

Alligevel kan man ikke benægte den kerne af sandhed, der er i dem alle. På trods af at de er forskellige, har alle terapier én ting til fælles - de har alle til formål at løse folks problemer. De har alle til formål at udstyre folk med problemløsningsstrategier, der kan hjælpe dem med at håndtere deres livsproblemer.

Problemløsning er virkelig kernen i alt, hvad vi foretager os. Hele livet igennem forsøger vi konstant at løse et eller andet problem. Når vi ikke kan det, får alle mulige psykologiske problemer fat. At blive god til at løse problemer er en grundlæggende livsfærdighed.

Problemløsningsfaser

Det, problemløsning gør, er at tage dig fra en starttilstand (A), hvor der er et problem, til en slut- eller måltilstand (B), hvor problemet ikke længere eksisterer.

For at komme fra A til B skal du udføre nogle handlinger, der kaldes operatorer. Ved at udføre de rigtige operatorer kommer du fra A til B. Så faserne i problemløsning er:

1. Indledende tilstand
2. Operatører
3. Måltilstand

Selve problemet kan enten være veldefineret eller dårligt defineret. Et veldefineret problem er et, hvor du tydeligt kan se, hvor du er (A), hvor du vil hen (B), og hvad du skal gøre for at komme derhen (engagere de rigtige aktører).

Se også: Din test af giftige egenskaber (8 egenskaber)

For eksempel kan det at føle sig sulten og have lyst til at spise ses som et problem, om end et simpelt et for mange. Din starttilstand er sult (A), og din sluttilstand er tilfredshed eller ingen sult (B). At gå ud i køkkenet og finde noget at spise er at bruge den rigtige operator.

I modsætning hertil er dårligt definerede eller komplekse problemer dem, hvor en eller flere af de tre problemløsningsfaser ikke er klare. For eksempel, hvis dit mål er at skabe verdensfred, hvad er det så præcist, du vil gøre?

Det siges med rette, at et veldefineret problem er et halvt løst problem. Når du står over for et dårligt defineret problem, er det første, du skal gøre, at gøre dig alle tre faser klart.

Ofte har folk en god idé om, hvor de er (A), og hvor de gerne vil hen (B). Det, de som regel går i stå med, er at finde de rigtige operatører.

Indledende teori i problemløsning

Når folk første gang forsøger at løse et problem, dvs. når de første gang inddrager deres operatører, har de ofte en indledende teori om, hvordan problemet skal løses. Som jeg nævnte i min artikel om at overvinde udfordringer ved komplekse problemer, er denne indledende teori ofte forkert.

Men på det tidspunkt er det normalt resultatet af den bedste information, personen kan indsamle om problemet. Når denne indledende teori fejler, får problemløseren flere data, og han forfiner teorien. Til sidst finder han en egentlig teori, dvs. en teori, der virker. Dette giver ham endelig mulighed for at engagere de rigtige operatører til at bevæge sig fra A til B.

Strategier til problemløsning

Disse er operatorer, som en problemløser forsøger at flytte fra A til B. Der er flere problemløsningsstrategier, men de vigtigste er:

1. Algoritmer
2. Heuristik
3. Forsøg og fejl
4. Indsigt

1. algoritmer

Når du følger en trinvis procedure for at løse et problem eller nå et mål, bruger du en algoritme. Hvis du følger trinene nøjagtigt, er du garanteret at finde løsningen. Ulempen ved denne strategi er, at den kan blive besværlig og tidskrævende for store problemer.

Lad os sige, at jeg giver dig en bog på 200 sider og beder dig læse op for mig, hvad der står på side 100. Hvis du starter fra side 1 og bliver ved med at bladre, når du til sidst til side 100. Det er der ingen tvivl om. Men processen er tidskrævende. Så i stedet bruger du det, der kaldes en heuristik.

2. Heuristik

Heuristikker er tommelfingerregler, som folk bruger til at forenkle problemer. De er ofte baseret på minder fra tidligere erfaringer. De reducerer antallet af trin, der er nødvendige for at løse et problem, men de garanterer ikke altid en løsning. Heuristikker sparer os tid og kræfter, hvis de virker.

Du ved, at side 100 ligger midt i bogen. I stedet for at starte fra side 1, prøver du at åbne bogen i midten. Selvfølgelig rammer du måske ikke side 100, men du kan komme meget tæt på med bare et par forsøg.

Hvis du f.eks. åbner side 90, kan du algoritmisk flytte fra 90 til 100. Du kan altså bruge en kombination af heuristik og algoritmer til at løse problemet. I det virkelige liv løser vi ofte problemer som dette.

Når politiet leder efter mistænkte i en efterforskning, forsøger de at indsnævre problemet på samme måde. Det er ikke nok at vide, at den mistænkte er 1,80 meter høj, da der kan være tusindvis af mennesker derude med den højde.

At vide, at den mistænkte er 1,80 meter høj, mand, bærer briller og har lyst hår, indsnævrer problemet betydeligt.

3. Forsøg og fejl

Når du har en indledende teori til at løse et problem, prøver du den af. Hvis du fejler, forfiner eller ændrer du din teori og prøver igen. Dette er trial-and-error-processen til at løse problemer. Adfærdsmæssig og kognitiv trial-and-error går ofte hånd i hånd, men til mange problemer starter vi med adfærdsmæssig trial-and-error, indtil vi bliver tvunget til at tænke.

Lad os sige, at du er i en labyrint og prøver at finde vej ud. Du prøver en rute uden at tænke nærmere over det, og du finder ud af, at den ikke fører nogen steder hen. Så prøver du en anden rute og fejler igen. Det er adfærdsmæssig trial and error, fordi du ikke tænker over dine forsøg. Du kaster bare ting mod væggen for at se, hvad der holder.

Det er ikke en ideel strategi, men den kan være nyttig i situationer, hvor det er umuligt at få nogen information om problemet uden at lave nogle forsøg.

Når du så har nok information om problemet, blander du informationen i dit hoved for at finde en løsning. Dette er kognitiv trial and error eller analytisk tænkning. Adfærdsmæssig trial and error kan tage meget tid, så det anbefales at bruge kognitiv trial and error så meget som muligt. Du skal slibe din økse, før du fælder træet.

Se også: Sådan irriterer du en passiv-aggressiv person

4. Indsigt

Når man skal løse komplekse problemer, bliver man frustreret efter at have forsøgt sig med flere operatører, der ikke virkede. Man opgiver sit problem og fortsætter med sine rutineaktiviteter. Pludselig får man et glimt af indsigt, der gør, at man er sikker på, at man nu kan løse problemet.

Jeg har skrevet en hel artikel om de underliggende mekanismer i indsigt. Kort sagt, når du træder et skridt tilbage fra dit problem, hjælper det dig med at se tingene i et nyt lys. Du gør brug af associationer, som tidligere ikke var tilgængelige for dig.

Du får flere puslespilsbrikker at arbejde med, og det øger chancerne for, at du finder en vej fra A til B, dvs. at du finder operatorer, der virker.

Pilot-problemløsning

Uanset hvilken problemløsningsstrategi du anvender, handler det om at finde ud af, hvad der virker. Din egentlige teori fortæller dig, hvilke operatorer der vil bringe dig fra A til B. Komplekse problemer afslører ikke deres egentlige teorier så let, udelukkende fordi de er komplekse.

Derfor er det første skridt til at løse et komplekst problem at gøre sig så klart som muligt, hvad man prøver at opnå - at indsamle så mange oplysninger som muligt om problemet.

Det giver dig nok råmateriale til at formulere en indledende teori. Vi ønsker, at vores indledende teori skal være så tæt på en faktisk teori som muligt. Det sparer tid og ressourcer.

At løse et komplekst problem kan betyde, at man investerer mange ressourcer. Derfor anbefales det, at man verificerer sin oprindelige teori, hvis man kan. Jeg kalder det pilotproblemløsning.

Før virksomheder investerer i at fremstille et produkt, uddeler de nogle gange gratis versioner til et lille udvalg af potentielle kunder for at sikre, at deres målgruppe vil være modtagelig for produktet.

Før man laver en serie af tv-episoder, udsender tv-producenter ofte pilotepisoder for at finde ud af, om serien kan blive til noget.

Før man gennemfører en stor undersøgelse, laver forskerne et pilotstudie, hvor de undersøger et lille udsnit af befolkningen for at afgøre, om undersøgelsen er værd at gennemføre.

Den samme tilgang med at "teste vandet" skal anvendes til at løse ethvert komplekst problem, du måtte stå over for. Er dit problem værd at investere en masse ressourcer i? I ledelse lærer vi konstant om Return On Investment (ROI). ROI skal retfærdiggøre investeringen.

Hvis svaret er ja, skal du formulere din indledende teori baseret på omfattende forskning. Find en måde at verificere din indledende teori på. Du har brug for denne forsikring om, at du går i den rigtige retning, især for komplekse problemer, der tager lang tid at løse.

Den koreanske film Memories of Murder (2003) er et godt eksempel på, hvorfor det er vigtigt at verificere den oprindelige teori, især når der står meget på spil.

Få styr på din kausale tænkning

Problemløsning handler om at tænke kausalt. At finde løsninger handler om at finde ud af, hvad der virker, dvs. at finde operatorer, der fører dig fra A til B. For at få succes skal du være sikker på din oprindelige teori (Hvis jeg gør X og Y, vil de føre mig til B). Du skal være sikker på, at hvis du gør X og Y, vil det føre dig til B. Hvis du gør X og Y, vil det forårsage B.

Alle forhindringer for problemløsning eller målopfyldelse har rod i forkert kausal tænkning, der fører til, at man ikke engagerer de rigtige operatører. Når din kausale tænkning er i orden, har du ingen problemer med at engagere de rigtige operatører.

Som du kan forestille dig, er det ikke nemt at tænke kausalt, når det gælder komplekse problemer. Derfor er vi nødt til at formulere en indledende teori og forfine den over tid.

Jeg kan godt lide at tænke på problemløsning som evnen til at projicere nutiden ind i fortiden eller ind i fremtiden. Når du løser problemer, ser du dybest set på din nuværende situation og stiller dig selv to spørgsmål:

"Hvad forårsagede dette?" (projicering af nutiden ind i fortiden)

"Hvad vil dette forårsage?" (projicering af nutiden ind i fremtiden)

Det første spørgsmål er mere relevant for problemløsning og det andet for målopfyldelse.

Hvis du befinder dig i et rod, er du nødt til at besvare spørgsmålet "Hvad forårsagede dette?" korrekt. For de operatører, du i øjeblikket engagerer for at nå dit mål, skal du spørge dig selv: "Hvad vil dette forårsage?" Hvis du mener, at de ikke kan forårsage B, er det tid til at forfine din oprindelige teori.